tirsdag den 7. december 2010

Julegave indpakning med personligt præg

Julen nærmere sig med hastige skridt. Det er en skøn tid, hvor kærligheden til vores nærmeste kommer i fokus, og hvor vi også bruger lejligheden til at løsrive os fra hverdagen og give os tid til at fortælle, at vi holder af hinanden. Der er tradition for, at vi bl.a. udtrykker vores kærlighed, ved at give hinanden gaver. Det handler ikke om mængden af eller størrelsen på gaverne. Den handler meget mere om, at man gør sig en lille smule umage og derved skænker hinanden noget ekstra opmærksomhed.


Jeg har altid elsket, at pakke gaver ind og finde nye ideer til hvordan gaverne kunne pakkes ind. Spring ud i det - lad være med at nøjes med den nemme og komfortable løsning, at få butikken til at gøre det for dig. Det kan såmænd være pænt nok, men personligt er det ikke. Her er lidt ideer, til hvordan du giver dine pakker et mere personligt præg.


Indpakningen her er lavet af nogle flotte tapetrester, som har fået sølvbånd om sig. Samme tapet er brugt til at flette en stjerne med og jeg har også klippet en stjerne ud, som er lagt under den flettede stjerne. Det hele er limet på. Super hyggeligt arbejde. Prøv at spørge, i lidt forskellige indretningsbutikker, om de skulle sælge tapetrester, eller køb dem hos mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar