Oliver vugge med pink himmel |
Mange tænker nok på lyse pastel farver, når de tænker på et babyværelse. Lyserød til baby pigen og lyseblå til baby drengen eller beige og hvid til begge køn. Det er et skønt klassisk valg, men du skal ikke være bange for at kaste dig ud i et lidt skrappere farvevalg, hvis du har mere lyst til det.
En af indretningsfordelene ved at vælge lidt kraftigere farver, er, at det kan holde længere, hvor pastelfarverne har tendens til have lidt kortere levetid. Når man indretter med kraftigere farver, så får man typisk også større kontraster, og det er kontraster, vores øjne fanges af. Babyen får på den måde, noget spændende, der fanger opmærksomheden og de voksne får også et mere interessant rum, at opholde sig i.
Vi har indrettet et babyværelse, i vores butik i Charlottenlund, med det formål at inspirere til at hvordan man kan bruge stærke farver, uden værelset bliver til en farvelade. Vi har valgt et tapet fra Designers Guild i en turkis grundfarve, idet den turkise er i familie med farverne blå og grøn, som siges at virke beroligende, og det er jo netop det, vi ønsker os af et babyværelse. Samtidig er den turkise farve ren og lidt kølig i sit udtryk, hvilket er med til at få et rum til at virke lysere og større. I dette tapet er der brugt pink, mangenta og lyserød som kontrast farver og disse farver tilfører, den turkise grundfarve, varme.
Den største fordel ved de kraftige farver er nok, at vi har en tendens til at blive en anelse gladere - de har ganske enkelt en kraftigere påvirkning på os. Møblerne og interiøret er så med til at definere rummet som babyværelse, børneværelset til et børnehave barn eller et børneværelse til et skolebarn.
Fortæl gerne om dine egne oplevelser med farver på babyværelset.
Fortæl gerne om dine egne oplevelser med farver på babyværelset.
Tapet fra Designers Guild |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar