lørdag den 1. maj 2010
Baby- og børnemesse i Øksnehallen i København
Vi valgte for første gang at deltage på baby- og børnemessen i den smukke Øksnehal i København, sidste weekend - 24. og 25. april. Det er altid dejligt, at møde nye kunder ansigt til ansigt og der var rigtig mange af slagsen på messen.
Jeg delte stand med vores samarbejdspartnere fra Barselshotellet, som havde travlt med at fortælle om deres spændende tilbud i en ikke så spændende hospitalsverden i Danmark og vi havde bestemt en opsigtsvækkende stand, som virkede inspirende og tiltrak manges opmærksomhed. Vores stand bar præg af møblerne fra Oliver Furniture og bamser og tilbehør fra Parisiske Tartine et Chocolat.
Messen bar ellers præg af at udstillerene ville af med deres tilbudsvarer og der var mange gode tilbud, men også mange tilbud på varer der var 8-10 år gamle. Men, der var også andre gode standehavere som gerne ville fortælle om deres fortræffeligheder - heriblandt Leander, som vi er forhandlere af. Højstolen, som kan ses af billedet, er super fin og vil fremover kunne købes hos os.
For jer der bor i området og skal føde eller lige har født, synes jeg messen er et besøg værd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar