tirsdag den 23. marts 2010

Bare rolig - prinsesseværelset er IKKE fortid!

Foto: Designers Guild

Jeg ved ikke om der var nogen af jer, der fik læst artiklen om fremtidens børneværelser, som var i Børsen fredag den 19. marts? Dejligt, at børneværelser også kan få spalteplads i Børsen:-)

3 eksperter har her givet deres vurdering af fremtidens børneværelser. Jeg har selv specialiseret mig i praktisk indretning af børneværelser i 10 år, og tænkte jeg lige ville kommentere på forudsigelserne:

"Prinsesseværelset er ved at være fortid". Det kunne man bl.a. læse i artiklen og det var lige før jeg fik teen galt i halsen. Udtalelsen kom fra en boligstylist.

Den prognose er jeg nu ikke helt enig i og I kan jo bare spørge jeres små piger hvad det er for værelser de drømmer om. Bare rolig - det klassiske prinsesseværelse er ikke spor fortid - det er i fuld udvikling, og det vil blive ved med at udvikle sig.
Eventyr fortællinger er en del af unge drenge og pigers drømmeuniverser og en rodfæstet del af deres opvækst. Tænk blot et øjeblik på hvad det er vi forældre læser op for dem af godnat-historier, hvad de ser på tv af tegnefilm, Disney film og tænk også over det offentlige rum i Danmark, hvor vores egen Royale familie nyder stor opmærksomhed og vel adrig har været så populær som den er nu. Det er alle væsentlige forhold, som ikke ændrer sig foreløbigt og som har stærk indflydelse på netop populariteten af dette indretningstema. Derfor er der ingen grund til bekymre sig om at prinsessetemaet snart skulle være fortid.


Billedet her er fra Eijfinger (tapeter og fotostater).

Hvad er din erfaring med prinsessetemaet? Lever det og hvordan lever det? Send mig gerne nogle billeder af netop jeres prinsesseværelse, så vi kan se de mange skønne versioner af temaet.

Jeg vil også kommentere på de 2 andre ekspertudsagn. Så hold øje med siden.

Mange hilsner
Eva

1 kommentar:

  1. Jeg er fuldstændig enig I at eventyr bliver ved med at leve. Og piger elsker prinsesser. (Og mine 2 drenge elsker riddere) Jeg tror helt sikkert, vi bliver ved med at fortælle historier om "hvem vi er" også gennem vores indretning af børneværelset. Jeg synes netop dit billede med tapetet viser tydeligt, hvilken vej vi går lige nu. Og en fantastisk måde at skabe stemning i et rum. Det giver fin karakter til et værelse.

    SvarSlet